Løgtærte med ravost og bagt rød spidskål med syltede græskar og sorte linser
Sådan gør du
Tærtebunde
Bland mel og bagepulver.
Rør hurtigt sammen med smør, salt og yoghurt til en sammenhængende dej. Lad dejen hvile i mindst en halv time.
Rul den derefter ud i tynde bunde evt. mellem to stykker plastik. Brug lidt mel til udrulningen. Læg deljen over tærteforme, prik nogle huller i dejen med en gaffel og skær evt. kanterne af.
Bag tærtebundene ved 180 grader i cirka 10-12 minutter, til de er let gyldne.
Fyld til tærten
Rør æg, sødmælk, salt og peber sammen.
Kom alle løg, hvidløg og rosmarin i en gastrobakke vendt med lidt olivenolie. Bag dem ved 150 grader i 15 minutter, til løgene er bløde.
Fordel fyldet i tærteformen. Fordel æggemassen i tærterne. Drys dem med revet ravost.
Sæt tærterne i ovnen på 175 grader i 20-25 minutter, til æggemassen er fast, og tærterne er gyldne.
Bagt rød spidskål og sorte linser
Kom spidskålsbådene i gastrobakker med den ene side op og drys med olie og salt.
Bag i ovnen på 200 grader i 15 min. Drys med citronsaft og olivenolie efter tilberedning.
Kog sorte linser efter anvisning på posen og bland med spidskålen.
Syltede græskar
Kog syltelagen med sukker, vand, dildfrø, eddike og salt op og kog græskaren et par minutter. Men ikke mere, end græskaren stadig har knas.
Lad græskaret trække til dagen efter i lagen.
Dræn den inden brug, vend de syltede græskar med linser og spidskål