Gris i hyldeblomst med gule squashbånd og nye ærter med fuldkornspasta, citronpaste og olivenolie

Gris i hyldeblomst med gule squashbånd og nye ærter med fuldkornspasta, citronpaste og olivenolie

Grisen er i denne ret iklædt sommerens dejlige grøntsager. Saucen er sursød fra hyldeblomstsaft og abrikoser, og grisen bliver helt mør af den lange tilberedningstid.

Sådan gør du

Gris i hyldeblomst

Vend nakkekoteletterne i mel, steg dem gyldne i lidt af rapsolie. Krydr med salt og peber og fordel dem i gastrobakker.

Kom abrikoser og løg i både i en anden gastrobakke, og bag dem ved 200 grader i ca. 8 minutter.

Kom resten af olien i en gryde og steg hvidløg og hakket timian af. Tilsæt hyldeblomsteddike, bouillon, hyldeblomstsaft, fennikelfrø og dijon.

Kog op og jævn sovsen med maizena udblødt i lidt vand.

Hæld sovsen over nakkekoteletterne. Sæt fadet i en 150 grader varm oven i 1-1½ time, til koteletterne er helt møre. Smag sovsen til med salt og peber.

De bagte løg og abrikoser vendes i retten lige inden servering.

Grønt til toppen

Bælg de nye ærter og bland med bånd af gul squash.

Server som topping til retten inden servering

Fuldkornspasta med citronpaste og olivenolie

Kog spaghetti efter anvisning på posen.

Blend de saltede citroner til en paste og vend det sammen med olivenolie rundt om pastaen lige inden servering.