Farsbrød med røde linser, kartoffel, porre og persille

Kartoflerne i dette farsbrød er et godt bindende element, og giver en god afrundet smag. Porrer og persille giver kant, og serveres farsbrødet med sylt, er der en behagelig balance i grundsmagene.

Sådan gør du

Farsbrød

Dræn de udblødte linser, og kog dem i friskt, letsaltet vand i ca. 15 minutter, til de er møre. Køl ned.

Kog kartoflerne møre. Køl dem ned, og mos dem.

Kog porrerne møre.

Steg løg og hvidløg i olie og smør, til de bliver bløde og tager farve.

Rør alle ingredienser sammen til en jævn fars. Kom farsen i en rugbrødsform beklædt med bagepapir, og bag i ovnen ved 170 grader i ca. 40 minutter, til farsbrødet har en kernetemperatur på 75 grader. Afkøl før servering.

Om ernæringen

Denne opskrift har et lavere proteinindhold, og det er derfor særligt vigtigt at tage højde for ernæringen i sammensætningen af måltiderne over dagen. Læs mere om hvordan og få konkrete eksempler her