Braiseret kyllingelår med enebær, rosmarin og persillerødder
Sådan gør du
Braiseret kylling
Kom kylling og persillerødder i høje gastrobakker og vend med salt og peber.
Brun det af i ovnen ved 200 grader i 15 minutter.
Rist løgene i nogle minutter i olivenolie, til de er glasklare. Tilsæt æbleeddike, enebær, rosmarin og kyllingebouillon. Kog op og jævn med maizena til en konsistens som tynd sauce. Hæld væsken over kyllingen og persillerødderne. Kom det i en 180 grader varm ovn i 60 minutter, til kyllingen har nået en kernetemperatur på 75 grader, og saucen er reduceret.
Smag evt. til med salt og peber og juster sødmen med æbleeddike.