Asiatisk nudelsalat med spidskål, kinaradise, forårsløg, koldtvandsrejer, sesam og koriander

Det asiatiske køkken har mange facetter og overrasker ofte med de mange orientalske smage og saucer. Her er der blandt andet brugt tamari i marinaden, som er en tykkere og mindre salt udgave af soyasauce. Den giver marinaden fylde, og supplerer de øvrige elementer i nudelsalaten på bedste vis.

Sådan gør du

Nudelsalat

Flæk kinaradisen på langs, og skær de halve stave ud i halvmåner på 4–5 mm. Damp spidskål, og skiver af kinaradiserne i ca. 5 minutter, til de er møre. Lad dem køle ned. Kog nudlerne efter pakkens anvisning. Hæld de kogte nudler i et dørslag, og køl dem ned under rindende, koldt vand. Lad dem dryppe af.

Marinade

Bland limesaft og -skal, mirin, sesamolie, olivenolie, tamari og hvidløg til en marinade.