Æg i cocotte med svampe, linser, tomat og mozzarella

Æg i cocotte med svampe, linser, tomat og mozzarella

Æg i cocotte er en delikat måde at servere æg på - en form for portionsanrettet æggekage. Her fyldes den med umamirige svampe, tomater og linser. Det er en oplagt måde at indarbejde flere bælgfrugter, uden de behøver at dominere for meget i retten. Du kan eventuelt mose linserne eller bønner i, hvis du gerne vil have en mere ensartet konsistens.

Sådan gør du

Æg i cocotte med svampe, linser, tomat og mozzarella

Kog linserne i ca. 20 minutter, til de er møre og hæld vandet fra.

Rist løg og hvidløg et par minutter i planteolie til de er glasklare. Tilsæt champignon og tomater. Vend de kogte linser med grøntsagerne og tilsæt æbleeddike. Kog det hele godt sammen, og smag til med salt og peber.

Smelt smørret i en gryde, uden at det bruner. Tilsæt melet og lav en smørbolle. Tilsæt derefter mælken under omrøring. Kog igennem et par minutter og tilsæt ost og muskat. Smag saucen til med salt og peber.

Pisk æg.

Portionér de tilberedte linser i bunden af cocotterne, fordel ostesauce ovenpå, derefter de piskede æg og drys med lidt rasp.

Sæt dem i ovnen ved 200 grader i ca. 10 minutter, til de er let gyldne. Såfremt det passer bedre, kan retten også laves i fad.