Linsesalat med persillepesto og rødløg

Linsesalat med persillepesto og rødløg

Persillepesto er et velsmagende og nordisk alternativ til den vanlige basilikumspesto, og skifter du også parmesan ud med vesterhavsost, gør du rigtig brug af råvarer fra lokalområdet. Her bruger vi pestoen som dressing i en dejlig grøn linsesalat.

Sådan gør du

Grønne linser

Kog linserne møre i letsaltet vand i 15-20 minutter. Afkøl linserne, inden de skal vendes med persillepestoen.

Persillepesto

Rist solsikkekernerne i ovnen ved 160 grader i ca. 7-10 minutter, til de er gyldne og let sprøde.

Blend persille, solsikkekerner, parmesan, hvidløg, olie, citronsaft og spidskommen til en lind pesto, og smag til med salt og peber. Bland linserne med en passende mængde pesto, så linsesalaten stadig er fast nok til at ligge på et stykke rugbrød.