Kylling med gule beder og persillerødder i jordnøddesauce med kogte hvedekerner, peanuts og koriander
Sådan gør du
Kylling med gule beder og persillerødder i jordnøddesauce
Steg kyllingekødet i olie ved høj varme i en passende gryde, til kyllingen er brunet af. Sæt til side. Steg alle grøntsagerne ved høj varme i ca. 5 minutter i samme gryde. Tilsæt nu paprika, jordnøddesmør, kokosmælk og vand, og lad det simre i 10 minutter. Kom kyllingen tilbage i gryden med grønsagerne, og giv det 10 minutter mere, til kyllingen og grønsagerne er færdigtilberedte. Smag til med salt, peber og citronsaft, og kom koriander og hakkede peanuts på toppen.
Kogte hvedekerner
Kog hvedekerne som anvist på pakken. lad dem trække i gryden i 5-10 minutter, og hæld overskydende vand fra. Vend olie og persille i hvedekernerne.