Quinoa-kikærtefalafel med grøn ærtedip rørt med rygeost
Sådan gør du
Quinoa-kikærtefalafel
Dræn de iblødsatte kikærter og skyl dem i friskt, koldt vand. Kom dem i en foodprocessor sammen med de øvrige ingredienser og blend det til en ensartet masse. Smag evt. til med flere krydderier. Hæld neutral olie i en bred, tykbundet gryde, så det går 2-3 cm. op af kanten. Varm olien op til 180 grader. Form falafelfarsen til små kugler og fritér kuglerne i ca. 1-2 minutter, til de er gyldne. Læg de friterede falafelkugler på fedtsugende papir inden de serveres.
Ærtedip rørt med rygeost
Hæld kogende vand over ærterne og lad dem stå i ca. 2 minutter, til de er tøet lidt op. Sigt derefter vandet fra og lad ærterne dryppe af. Kom alle ingredienserne i en foodprocessor og blend til en ensartet masse. Smag til med citronsaft, salt og peber.