Linseboller i svampesauce med bagte jordskokker, kartofler og bredbladet persille
Sådan gør du
Linseboller
Dræn vandet fra de iblødsatte linser, og kog dem i frisk letsaltet vand i ca. 15 minutter til de er møre.
Kog perlebyggen i 20-25 minutter, hæld vandet fra.
Rist solsikkekernerne i ovnen ved 180 grader i 5-6 minutter til de har fået lidt farve.
Vend champignon, løg og hvidløg med olivenolie, og rist dem i ovnen ved 200 grader i 10 minutter.
Kom grønkålen på en hulbakke, og sæt i ovnen ved 200 grader i 1-2 minutter til de falder sammen.
Kom linser, perlebyg, solsikkekerner, champignon og løg, spinat, havregryn, muskatnød, æbleeddike, kartoffelmel og æg i foodprocessor. Blend i 1½-2 minutter til en ensartet grov fars. Blend af et par omgange, og smag til med salt og peber. Form farsen til boller i valnøddestørrelse, steg dem på en pande i lidt olie, på begge sider til de er gyldne.
Svampesauce
Steg løg, hvidløg og champignon i olivenolie i en gryde. Kom æbleeddike, grøntsagsbouillon og fløde i gryden. Lad den koge op, og reducere 20 procent ved svag varme.
Smag til med salt og peber. Saucen kan evt. blendes for et mere jævnt udtryk, hvilket også vil også jævne saucen en anelse.
Bagte jordskokker og kartofler med bredbladet persille
Vend jordskokkerne med olie, salt og peber i ovnen ved 210 grader i 15 minutter.
Vendt kartoflerne med olie, salt og peber i ovnen ved 210 grader i 25-30 minutter.
Vend jordskokker og kartofler sammen, og vend med plukket bredbladet persille.
Stegte svampe
Steg svampene i olie på en pande til svampene er gyldne.
Om ernæringen
Denne opskrift har et lavere proteinindhold, og det er derfor særligt vigtigt at tage højde for ernæringen i sammensætningen af måltiderne over dagen. Læs mere om hvordan og få konkrete eksempler her