Gratin med brune linser, gule ærter, kartofler og salvie med råkost af vinterkål
Sådan gør du
Gratin
Rist løg, gulerødder, blegselleri gyldent i olivenolie uden at grøntsagerne branker - det tager 15-20 minutter.
Kom hvidløg, linser, guleærter og tomatpure, flåede tomater og grøntsagsbouillon. Simrekog i 30-35 minutter til linser og ærter er møre og væsken er tyknet. Det er vigtigt, at ærter og linser stadig er hele. Kom miso og salvie i retten, og smag til med salt og peber.
Kartoffelmos
Kog kartoflerne i 30-35 minutter i usaltet vand, til de er møre.
Mos kartoflerne i en røremaskine sammen med smør, rapsolie og sødmælk. Smag mosen til med salt og peber.
Fordel gratinmassen i passende ovnfaste fade. Dæk hvert fad med mosen og drys rasp på toppen.
Kom fadene i ovnen ved 180 grader i 30 minutter, til de er flot gyldne .
Råkost af vinterkål
Vend kål, æble og persille med olivenolie, æbleeddike, sukker og smag til med salt.
Om ernæringen
Denne opskrift har et lavere proteinindhold, og det er derfor særligt vigtigt at tage højde for ernæringen i sammensætningen af måltiderne over dagen. Læs mere om hvordan og få konkrete eksempler her