Kyllingelår i dijon med hasselbagt butternutsquash og sprøde brødkrummer med timian
Sådan gør du
Kyllingelår
Varm bouillonen op i en gryde, og kom kyllingelårene i fad. Hæld den varme boullion over kyllingen, og tilsæt løg, timian, laubærblade og peber til blandingen. Dæk fadet til med staniol. Bag kyllingelårene ved 180 grader i ca. 60 minutter, til kødet har en kernetemperatur på 75 grader.
Dijonsauce
Smelt smør og rapsolie i en gryde og tilsæt melet. Rist melet af i ca. 2 minutter, da det fjerner den melede smag. Du skulle gerne have en smørbolle nu.
Hæld bouillonen fra den færdigbagte kyllingeblanding i gryden lidt af gangen under omrøring, og kog blandingen op. Brug eventuelt en stavblender, hvis blandingen er klumpet.
Tilsæt fløde og dijonsennep og simrekog saucen i 6-8 minutter. Smag til med lidt eddike, salt og peber.
Kog kartoflerne i letsaltet vand i ca. 15-20 minutter, til de er møre. Halver de kogte kartofler, og kom dem i saucen.
De grønne bønner kommes i saucen og koges i 4-5 minutter, inden servering, så bønnerne bliver møre.
Kom den varme sauce og grøntsager over kyllingen, inden den serveres.
Hasselbagt butternutsquash
Halvér og fjern kernehuset på butternutsquashen.
Skær dem nu til hasselbagt, ved at skære skiver ned fra skindsiden i ca. 2-3mm-tykkelse. Smør den udskårede butternutsquash ind i smør og olie, og drys med lidt salt.
Bag butternutsquashen ved 250 grader i ca. 20 minutter, til den er blevet mør, og har fået en flot og sprød skorpe
Brødkrummer med timian
Skær daggammelt brød i tern og bag det ved 150 grader i ca. 5-8 minutter, til det er blevet tørt og sprødt.
Blend det sprøde brød med timian, til det er blevet til brødkrummer, og vend dem med olie og salt. Bag brødkrummerne ved 150 grader i yderligere 10 minutter, til de har fået en flot gylden farve.
Drys med de færdige brødkrummer i riglige mængder, ovenpå de hasselbagte butternutsquash.