Grøn moussaka med hjertesalat, bulgur, milde løg og vinaigrette
Sådan gør du
Moussaka
Kom aubergineternene i en gastrobakke og vend dem med 2/3 del af olivenolien og salt. Vend auberginerne grundigt, så olien trænger ind.
Kom auberginerne i ovnen ved 200 grader i 20-25 minutter, til auberginerne næsten er møre og faldet sammen.
Rist begge slags løg i resten af olivenolie i nogle minutter, til de er glasklare. Tilsæt tomatpuré, oregano, flåede tomater, stødt kanel, grønsagsbouillon og linser.
Simrekog i 30-35 minutter ved svag varme til sauce er tyk, kom auberginerne i saucen. Smag til med salt og peber.
Bechamelsauce
Smelt smørret i en gryde. Tilsæt mel og lav en smørbolle. Kom sødmælk og muskat i gryden og kog op under omrøring.
Stavblend mælken, så alle klumper koger ud. Kog i 5-6 minutter. Smag til med salt og peber.
Samling af moussaka
Sprøjt en gastrobakke med sprayfedt.
Byg lagvis moussaken op i lag med kartofler og tomatsauce. Slut af med bechemelsauce, revet ost og hytteost.
Sæt moussaken i ovnen ved 175 grader i 45-50 minutter eller indtil kartoflerne er møre. Bag moussaken så den kan trække i mindst 20 minutter, før den skal serveres.
Hjertesalat, bulgur, milde løg og vinaigrette
Kog bulguren efter anvisningen på pakken, og lad den køle ned.
Stavblend sennep, honning, eddike, hvidløg og olivenolie til en homogen vinaigrette. Smag til med salt og peber.
Vend salaten med vinaigrette og løg.
Om ernæringen
Denne opskrift har et lavere proteinindhold, og det er derfor særligt vigtigt at tage højde for ernæringen i sammensætningen af måltiderne over dagen. Læs mere om hvordan og få konkrete eksempler her