Gratin af mørksej med rodfrugter og vesterhavsost med salat af selleri og brøndkarse

Gratin af mørksej med rodfrugter og vesterhavsost med salat af selleri og brøndkarse

Mørksejen er lidt mørkere end torsken og er mere blød i konsistensen. Mørksejen går her godt sammen med vesterhavsosten, som bidrager med ekstra fedme og umami til retten. Rodfrugternes sødme og citronerne syre er sammen med til at skabe en helhed og samle retten.

Sådan gør du

Gratin af mørksej med rodfrugter og vesterhavsost

Kog kartoflerne og sellerien i 30-35 minutter til de er helt udkogte. Sigt vandet fra og mos grønsagerne med smør og mælk, rør citronskal i, og smag mosen til med salt og peber.

Blend fisken med salt og peber. Fisken skal være kold. Tilsæt æggeblommer og fløde, og blend i ca. 2-3 minutter. Smør ovnfaste fade med sprayfedt, fordel fiskefarsen i bunden af fadet. Kom mosen ovenpå fiskefarsen, og fordel revet vesterhavsost. Kom fadet i ovnen ved 135 grader i ca. 30 minutter til fisken har en kernetemperatur på 75 grader.

Salat af selleri

Bag sellerien med lidt olie, salt og peber ved 180 grader i 15-20 minutter. Kog speltkernerne efter anvisningen, afkøl speltkernerne og sellerien, og vend dem med brøndkarse, citronsaft, olivenolie, honning, salt og peber.