Fiskefrikadeller med hvide bønner og grov remoulade

Fiskefrikadeller med hvide bønner og grov remoulade

Disse fiskefrikadeller har fået et tvist med hvide bønner og serveres som en klassiker med grov remoulade og rugbrød til. Det kan anbefales at servere dem på hjemmebagt rugbrød, hvis du har tid og overskud til det.

Sådan gør du

Fyld

Dræn de udblødte bønner, og kog dem i rigeligt, friskt, letsaltet vand i ca. 45 minutter, til de er møre. Køl bønnerne ned.

Blend fisken med salt på en foodprocessor, så den bliver sej og elastisk.

Kom resten af ingredienserne i foodprocessoren, og kør til en ensartet fars.

Form farsen til frikadeller. Steg i rigeligt olie på en pande i 3-4 minutter på hver side, til de har fået stegeskorpe, og har en kernetemperatur på 75 grader.

Grov remoulade

Kog blomkål og gulerødder møre i letsaltet vand. Dræn og afkøl.

Rør en dressing af hvidløg, mayonnaise, yoghurt, gurkemeje, dijonsennep, skal og saft fra citron, karrypulver og æbleeddike. Vend dressingen med gulerødder, blomkål og syltede agurker.