Braiseret kalkunsteg som vildt med stegte kartofler og knoldselleri-æbleråkost med syrnet fløde og tyttebær
Sådan gør du
Knoldselleri-æbleråkost med flødedressing og tyttebær
Vend knoldselleri med lidt salt, og lad den trække i en time. Pres eventuel væske ud af knoldsellerien, og vend den derefter med cremefraiche, citronskal, citronsaft og æbler. Smag til med salt, peber og sukker.
Braiseret kalkunsteg som vildt
Kog bønnerne i letsaltet vand under låg i 55-60 minutter, til de er helt møre. Hæld vandet fra bønnerne, og blend dem med en stavblender sammen med lidt af kogevandet til en puré.
Brun kødet grundigt af på kipstegeren, og krydr med salt og peber.
Fordel kødet i høje gastrobakker sammen med enebær, rosmarin, balsamicoeddike og kyllingebouillon.
Dæk bakkerne med låg, og braiser kalkunen i ovnen ved 180 grader i ca. 60 minutter, indtil stegen er mør og har en centrumtemperatur på 75 grader. Sigt skyen over i en gryde, kog den op, og tilsæt fløde og blå ost.
Tilsæt bønnemosen til saucen, så bønnerne jævner den let. Suppler evt. med maizena til passende konsistens. Smag til med salt og peber og gerne mere enebær efter smag.
Kom kartofler i en gastrobakke. Vend med olie, og krydr med salt.Bag kartoflerne i ovnen ved 180 grader i 25-30 minutter, til de er gyldne.
Vend rødløgene med balsamicoeddike og lidt salt, og bag dem i ovnen ved 180 grader i 15-20 minutter, indtil de er helt møre og let ristede.