Boller i massaman-karry med grøn linsefars, kartofler, thaibasilikum og grønne bønner
Sådan gør du
Linseboller
Kog perlebyggen i rigeligt vand i 25 minutter, sigt vandet fra.
Blend løg, hvidløg, brune linser, rismel, tørret ingefær, stødt koriander, stødt sichuan peber, limesaft og -skal, frisk ingefær, salt og peber i 1½-2 minutter. Gør det af et par omgange.
Blend perlebyggen med de sidste 30 sekunder af hver portion.
Form linsefarsen til kugler i valnøddestørrelse og steg dem på panden i olie i 3-4 minutter, på begge sider til de er gyldne.
Massaman karrysauce
Kom løg og æbler i en gryde med smørret og rist dem i 4-5 minutter, til de er glasklare.
Tilsæt massaman karry og mel og rist et par minutter mere.
Hæld æblemost, grøntsagsbouillon og fløde i sammen med sukker og æbleeddike. Rør det godt sammen og lad det simre i 10-12 minutter til æblerne er helt møre.
Kom ingefæren i saucen.
Blend saucen blank med en stavblender og smag til med salt og peber. Juster sødmen med æbleeddike.
Grønne bønner
Blanchér de grønne bønner og top dem på retten.
Kartofler og thai basilikum
Kartofler koges halve i let saltet vand til aldete, kommes i sovsen inden servering, top med thaibasilikum.
Om ernæringen
Denne opskrift har et lavere proteinindhold, og det er derfor særligt vigtigt at tage højde for ernæringen i sammensætningen af måltiderne over dagen. Læs mere om hvordan og få konkrete eksempler her