Blomkålssuppe med puylinser, spinat og fennikelfrø

Cremet blomkålssuppe med en mild smag af lakrids fra fennikelfrø og en flot grøn farve fra spinat. Brug hele blomkålen - også stilken og det grønne.

Sådan gør du

Blomkålssuppe

Rist løget glasklart i olivenolien i en gryde. Det tager et par minutter. Tilsæt fennikelfrø og grøntsagsbouillon. Tilsæt blomkålen, og kog i 10 minutter, til blomkålen er helt mør. Tilsæt så fløden og kog kort op. Blend til en glat suppe sammen med spinaten, til suppen er flot grøn. Blend et godt stykke tid, ca. 4-5 minutter. Smag til med citronsaft, salt og peber.

Linser

Kog linserne efter anvisning på pakken.