Æggemuffins med grønkål, kikærtemel, spidskommen og muskat

Æggemuffins med grønkål, kikærtemel, spidskommen og muskat

Disse æggemuffins er portionsanrettede, hurtige at lave og kan varieres i det uendelige. Kikærtemelet og grønkålen giver de skønne muffins en flot grøn farve samt ekstra protein, til det ellers proteinrige mellemmåltid.

Sådan gør du

Æggemuffins

Steg løg og hvidløg i olie på en pande i ca. 2-3 minutter, til løgene er næsten møre og glasklare. Tilsæt grønkålsstrimlerne og lad det stege med i ca. 2 minutter, til det falder sammen. Stil blandingen til side og lad det køle af. Rør æg, mælk, hytteost sammen med kikærtemelet og krydderier i en stor skål. Tilsæt de afkølede, stegte grøntsager og rør dem sammen med æggemassen. Smag til med salt og peber. Kom æggemassen i individuelle, smurte muffinsforme eller ramekiner, drys med parmesan og bag dem i ovnen ved 180 grader i ca. 12-15 minutter, til æggemassen har sat sig og har fået flot gylden overflade.