Smørristet hvedetoast med vesterhavsost, salvie og sort peber, serveret med frisk tomatsalat med hvidebønner

Vesterhavsosten er efterhånden blevet en velkendt ost i det brede, danske sortiment af smagfulde oste. Den modner med udsigt til det frådende Vesterhav og bliver til en fast og smagfuld ost, der egner sig særdeles godt til en toast.

Sådan gør du

Smørristet hvedetoast med Vesterhavsost, salvie og sort peber

Vend osten med dijonsennep, æggeblomme, salvie og sort peber.

Smør ostemassen ud på toastbrød svarende til halvt så mange, som antal spisende.

Luk hvert smurte toastbrød med de øvrige toastbrød.

Smelt smørret på en pande og rist brødene gyldne på begge sidder.

Del dem i halve stykker.

Friske tomater med hvide bønner

Kog de hvide bønner i rigeligt frisk vand i 45 -60 minutter, til de er møre.

Skær tomater i tern, vend dem med de afkølede hvide bønner, sukker, olivenolie, æbleeddike og groft plukket basilikum.

Smag til med salt og peber.