Kulmulefrikadeller med ærtehummus og persillekartofler med palmekål

Kulmulefrikadeller med ærtehummus og persillekartofler med palmekål

Disse kulmulefrikadeller er lette og friske med purløg og citron og bliver suppleret dejligt af den grønne ærtehummus med citron og dild.

Sådan gør du

Kulmulefrikadeller

Kog kartoflerne i letsaltet vand i ca. 10-12 minutter, til de er møre. Dræn og mos kartoflerne til en ensartet masse.

Rør kulmulen i 2 minutter, til farsen er en smule sej, og tilsæt så løg, kartofler, citronskal, æg, kartoffelmel og fløde i farsen. Kryder med peber, og rør farsen godt sammen.

Lad gerne farsen trække i mindst 15 minutter på køl. Form dellerne, og steg dem i olie på panden. Lad dem blot få stegeskorpe, og bag dem så ved 150 grader i ca. 10 minutter.

Persillekartofler med palmekål

Kog kartoflerne op i letsaltet vand i ca. 10-12 minutter, til de er møre, og dræn. Blend persille med olie, til den er grøn.

Lynsteg palmekålen på en pande ved høj varme, og krydr med salt. Palmekålen skal have ca. 2-3 minutter. Vend kartoflerne i den grønne olie og den stegte palmekål, og tilføj evt. lidt salt.

Ærtehummus med dild

Kog kikærterne i rigeligt frisk vand i ca. 40-50 minutter. Dræn dem så, og afkøl dem.

Optø ærterne. Blend ærterne og kikærterne med olivenolie, yoghurt, hvidløg, citronsaft og dild til en ensartet hummus, og smag til med salt og peber.