Bønner og kyllingelever på toast med spidskål, citron og persille

Bønner og kyllingelever på toast med spidskål, citron og persille

Kyllingelever er med sin mørhed og lette smag et dejligt alternativ til svinelever. Her serveres den på sprødt toastbrød med spidskål og syrlig citron.

Sådan gør du

Bønner og kyllingelever

Dræn de iblødsatte kidneybønner, og kog dem i rigeligt letsaltet friskt vand i 30-45 minutter, til de er møre. Sigt vandet fra.

Steg kyllingelever ved middel varme i 2-3 minutter til de tager farve. Tilsæt løg og hvidløg, og lad det stege videre i 1-2 minutter, indtil leveren er færdigtilberedt. Tilsæt citron, timian og paprika. Smag til med salt.

Lun spidskål og kidneybønner i ovnen ved 170 grader i ca. 4-7 minutter indtil spidskålen er faldet lidt sammen, men stadig har bid. Vend spidskål og kidneybønner med kyllingelever. Smag til med citronsaft og -skal og drys med hakket persille.

Toast

Pensl brødskiverne med olie, og grill eller rist dem i ovnen ved 200 grader i 5-7 minutter.