Bagt hokkaidogræskar med svampemayonnaise, syltede rødløg og knas af sprøde kikærter
Sådan gør du
Græskar
Læg skiverne af hokkaidogræskar på et stykke bagepapir, og pensl med olien.
Krydr græskaret med lidt salt og peber, og bag dem i ovnen ved 220 grader i ca. 15 minutter, til de er blevet gyldne og møre.
Mayonnaise til svampemayonnaise
Pisk æggeblommerne i en skål, og tilsæt olie i en tynd stråle lidt af gangen, indtil al olien er brugt og mayonnaisen har en god og tyk konsistens. Smag til med salt, sukker, æbleeddike og dijonsennep.
Bemærk at denne opskrift er større, end hvad du skal bruge til dressingen i denne opskrift - du skal skal bruge ca. en tredjedel af mayonnaisen, så gem resten i køleskab.
Svampemayonnaise
Rist champignonerne i olivenolien i ca. 5-8 minutter, til de er blevet gyldne. Sæt de ristede champignoner i køleskabet, til de er helt afkølet.
Blend de afkølede svampe med mayonnaise, skyr, engelsk sauce, balsamico og dijonsennep, til det er en ensartet masse. Smag til med salt og peber.
Syltede rødløg
Giv sukker, eddike, vand og laurbærblade et opkog i en lille gryde, indtil al sukkeret er opløst. Tilføj en lille smule salt og peber.
Vend skiverne af rødløg i den varme lage, og lad dem koge op i ca. 2 minutter, til de er blevet lidt bløde.
Sæt rødløgene i lagen på køl, indtil de er helt afkølet. Husk at røre rundt et par gange i blandingen under afkølingen.
Knas
Kog kikærterne i rigeligt letsaltet vand i 40-50 minutter, til de er møre. Dræn.
Rist kikærterne på panden med smør, til de er sprøde og gyldne. Smag til med salt og peber.
Om ernæringen
Denne opskrift har et lavere proteinindhold, og det er derfor særligt vigtigt at tage højde for ernæringen i sammensætningen af måltiderne over dagen. Læs mere om hvordan og få konkrete eksempler her